Transit er et gruppesamtaleforløb i København for dig, der har overvejelser om dit køn eller din kønsidentitet.  

Måske er du i tvivl om hvilke(t) køn og/eller kønsidentitet(er) du har, eller måske føler du dig sikker på din kønsidentitet, men mangler nye ord, begreber eller måder at snakke om det påske savner du at spejle dig i andre, der går med lignende tanker, eller måske har du brug for at arbejde med strategier til at navigere i en kønsnormativ verden. Uanset om du lige er begyndt at tænke over din kønsidentitet eller du længe har følt dig afklaret, er du velkommen i Transit. 

 

8 uger, 10 deltagere, 2 gruppeledere

Over en periode på otte uger vil dine to gruppeledere én gang om ugen føre dig sikkert gennem en række emner, der giver dig plads til at få sat ord på dine oplevelser, følelser og tanker om din kønsidentitet.  

Grupperne består af ca. otte mennesker foruden gruppelederne, som alle går med overvejelser, spørgsmål eller udfordringer forbundet til deres kønsidentitet eller køn. I København kan du deltage i forløb for 15-24 årige eller 25+ årige samt for nærtstående. 

 

Det praktiske

  • Det er gratis at deltage i Transit 
  • Der findes Transit-hold i København 
  • Et forløb foregår over en periode på otte uger og vil ligge på en ugentlig hverdagsaften mellem kl.18.00 – 20.30.  
  • Der vil være et let måltid og lidt at drikke til hver gang.  

 

Transit-forløb efteråret 2022

  • 1 gruppe for 15-24-årige, uge 32–39 (venteliste)
  • 1 gruppe for 25+ årige, uge 43–50 (venteliste)

SÅDAN TILMELDER DU DIG
Send en mail med dit navn, din alder, telefonnummer og også gerne et par ord om, hvorfor du gerne vil deltage i en Transit-samtalegruppe. Angiv gerne hvilket forløb du ønsker at deltage i. 

Mailen sendes til transit-kbh@lgbt.dk

Transit Talk

Udover vores Transit-forløb, udbyder vi desuden Transit Talk – gratis peer-to-peer samtaler til alle transpersoner, nonbinære og kønsdiverse, samt til dig, som stiller spørgsmål ved din kønsidentitet. Her har du mulighed for at få en tryg og fortrolig samtale med en anden person, der befinder sig i en lignende situation, og som samtidig har erfaring med at tale med andre omkring kønsidentitet. 

Vi tilbyder også Transit Talks til forældre, søskende, kærester eller børn til transpersoner, som ønsker at tale med en samtalepartner til at tale igennem tanker og følelser ved at være pårørende.  

Tag kontakt til Transit Talk enten ved at ringe hver tirsdag mellem kl. 18-20 på +45 33131948 eller ved at skrive til os på transit-talk@lgbt.dk. 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om Transit, er du også meget velkommen til at kontakte Transits projektleder på transit-kbh@lgbt.dk

Det kan også være, du kan finde svaret her.

Hver Transit-gruppe har to trans, non-binære eller kønsdiverse gruppeledere  med stor indsigt i de forhold, der gør sig gældende ved køn og kønsidentitet. Gruppelederne modtager løbende supervision og træning i at facilitere Transit og de lægger meget vægt på at forsøge at skabe det trygge(re) samtalerum for dig 

Ja. Det eneste, du behøver at opgive for at deltage, er det navn, du ønsker at blive kaldt, din alder samt en e-mailadresse, som projektlederen kan skrive til. Alle deltagere samt gruppeledere er underlagt tavshedspligt, så intet af det, I taler sammen om til Transit, forlader rummet.  

Hvert hold besættes efter først til mølleprincippet. Da efterspørgslen på forløbet er stor kan det derfor være en ide at melde sig til i god tid. Løbende vil projektlederen skrive og informere dig om ventetid, din plads på ventelisten og de forekommende hold. Skulle du alligevel sidde inde med spørgsmål, overvejelser eller brug for at høre om andre tilbud eller muligheder, er du altid velkommen til at skrive til projektlederen på ald@lgbt.dk. 

Udover Transit tilbyder LGBT+ Danmark en anden samtalegruppe for personer med et andet køn eller kønsidentitet end det, de blev tildelt ved fødslen. 

Transgruppen, som den hedder, er et trygt og sikkert samtaleforum, hvor vi kan debattere/tale og udveksle følelser, erfaringer, og snakke om relevanttransrelaterede emner – samt ikke mindst møde andre transkønnede.  

Transgruppen er anderledes end Transit på en række punkter. 

Til Transgruppen møder du blot op, og du behøver hverken tilmelde dig på forhånd eller melde afbud, hvis ikke du kommer alligevelModsat Transit er der heller ikke nogen begrænsning på, hvor mange der kan deltage i Transgruppen. Transgruppen er heller ikke et komplet og afsluttet forløb, men derimod en kontinuerlig gruppe, som du kan benytte dig af, lige så meget du ønsker.  

Gruppen mødes hver anden fredag i ulige uger kl. 18:00 i LGBT+ Danmarks lokaler i Vestergade 18 E, 4, 1456 København K. 

Læs mere om Transgruppen her